Mål for den individuelle vejledning
-
At hver enkelt studerende på UC Vest fuldfører uddannelsen med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller alternativt støttes til at vælge en anden uddannelse.
-
At de studerende understøttes i professionsdannelse og professionsidentitet.
Retningslinjer for den individuelle vejledning
Vejledningen gennemfører individuelt opsøgende arbejde for alle studerende fra start til slut på studieforløbet, herunder:
-
alle 1. års studerende indkaldes til en individuel samtale i løbet af første studieår. Samtalen er såvel en faglig som en personlig samtale.
-
Der foretages en screening af alle optagne studerende med henblik på afklaring af, om der er behov for specialpædagogisk støtte eller udvidet behov for vejledning.
-
Studerende der vurderes enten at være i risiko for at afbryde et uddannelsesforløb eller som lige har afbrudt et uddannelsesforløb på UC Vest tilbydes en individuel samtale.
-
Det individuelle opsøgende arbejde sker i et tæt samarbejde mellem uddannelsen og praktikken/klinikken.
-
Studerende der har behov for social, psykologisk eller psykiatrisk rådgivning og vejledning der ligger uden for uddannelsens formåen og kompetencer vil blive anbefalet at rette henvendelse til Studenterrådgivningen i Esbjerg, egen læge mv.
Indhold i den individuelle vejledning
Den individuelle samtale som tilbydes alle 1. års studerende er både en faglig og en personlig samtale.
Det faglig og personlige omfatter bl.a.:
-
Egne læreprocesser
-
Studieteknikker og arbejdsvaner
-
Planlægning
-
Læsning
-
Professionsidentitet
-
Professionsdannelse
-
Trivsel
-
Samarbejde
-
Helbred
-
Udvikling
Mål for gruppe-vejledning
At få grupperne til at fungere gennem en øget bevidstgørelse og fokus på de studerendes egen rolle i et samarbejde, rolleafklaring, gruppedynamikker og konfliktløsning.
Retningslinjer for gruppe-vejledning
Der gennemføres studieprocessamtaler efter behov.
Mål for kollektiv vejledning
-
At de studerende bliver bekendt med uddannelsens mål og opbygning samt orienteres om sociale- og økonomiske forhold, som har relevans for de studerende.
-
At de studerende opnår gode studie- og arbejdsvaner.
-
At de studerende understøttes i professionsdannelse og professionsidentitet.
Retningslinjer for kollektiv vejledning
-
Inden studiestart får alle optagne studerende tilsendt en pjece om reglerne for tildeling af Statens Uddannelsesstøtte.
-
Alle 1. års studerende tilbydes lige efter studiestart kurser i studie- og notatteknik.
-
Uddannelsernes mål, opbygning og enkeltelementer præsenteres på de enkelte uddannelser.
-
Introduktion til, hvad det vil sige at være studerende på en videregående uddannelsesinstitution