Ved optagelse på UC Syddanmarks uddannelser får du et studiekort, som er din legitimation som studerende.
Kortet er gyldigt et år ad gangen for fuldtidsuddannelserne og et semester ad gangen for studerende ved Efter- og videreuddannelsen.
Fornyelse af studiekort sker som hoveregel i august/september måned, hvor du kan få en årsmærkat på dit kort. Du skal henvende dig til Uddannelseskontoret i lokale 4176. Hvis du har brug for at få fornyet dit studiekort på andre tidspunkter end august måned, må du henvende dig til Uddannelseskontoret for yderligere oplysninger.
Studiekortet fungerer aktuelt som din legitimation som studerende ved UC Syddanmark og som lånerkort på UC Syddanmarks biblioteker. Kortet bruges også som kopi-kort og som nøglekort. Vil du vide mere om nøglefunktionen, bedes du kontakte IT-afdelingen på Campus Esbjerg.
Skal du fotograferes?
Hver mandag og torsdag fra kl. 10-11 kan du blive fotograferet til studiekort.
Henvend dig på uddannelseskontoret.