Find personHandicap & tilgængelighedLog indNyhedsbreveRSSSitemapA-ÅEnglishSøg
JobKvalitetCenter for undervisningsmidlerBibliotekFoldereKalenderStudienetKontakt

Uddannelseskvalitet

Ergoterapeutstudiet er en 3 1/2-årig videregående sundhedsuddannelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i ergoterapi, som på engelsk lyder: Bachelor of Occupational Therapy

Skolens mål er at uddanne ergoterapeuter med en bred teoretisk og praktisk basisviden, sådan at du kan søge stillinger inden for alle grene af faget.

Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg lægger vægt på, at de studerende udvikler sig fagligt og personligt, så de bliver gode til at arbejde målrettet i samarbejde med brugeren/patienten, pårørende og det øvrige personale på arbejdsstedet.

Undervisningsformen er meget varierende med forelæsninger, selvstudie og projekter. Noget af arbejdet foregår i grupper, men der er også individuelle opgaver. Uddannelsen er et fuldtidsstudium. Du skal regne med gennemsnitligt 20 skemalagte timer pr. uge. Resten af timerne er sat af til selvstudie. Lærerne tilbyder vejledning flere gange i løbet af uddannelsen. Vejledningen gives både individuelt og i grupper.

80% af uddannelsen består af teori og 20% af praktik, som foregår på forskellige arbejdspladser, der har ergoterapeuter ansat.

Ergoterapeutuddannelsen har et meget tæt samarbejde med praktikstederne. Så du kan være sikker på, at det du lærer i praktiktiden og det du lærer på skolen kommer til at hænge sammen.
Senest opdateret af redaktionen 07.07.2008
Skybrud.dk
Professionshøjskolen University College Vest · Skolebakken 171 · Postboks 509 · 6705 Esbjerg Ø · tlf. 76 14 71 00 · ucvest@ucvest.dk